Udover undervisning i varmtvandsbassin, tilbyder GigtSkolen også undervisning i bl.a.: Pilates, afspænding, stavgang, tai chi chuan, qigong, yoga samt vægttab.
Disse hold kan du få en oversigt over ved at gå videre til de næste sider.
Alle Gigtskolens hold er handicaphold, og dermed små hold.
Det betyder blandt andet god tid til individuelle hensyn. Og tilrettelæggelse af undervisningen efter den enkeltes behov og formåen. Noget, der ikke altid er mulighed for, i et almindeligt genoptræningsforløb i den offentlige sektor.
Alle vores undervisere er fysioterapeuter eller lignende og alle har erfaring med undervisning af gigtramte, rygpatienter eller bevægelseshæmmede.