Debatarrangementer 2012

Rundt om gigt

 

-i et østerlandsk perspektiv

Ved læge Carsten Vagn Hansen og Fysioterapeut John Kalo

Spændende debat omhandlende forskellige emner som f.eks. Energimedicin, Akupunktur og Behandling udfra østerlandske principper.

 

Der er også mulighed for at prøve Tai Chi.

 

Gratis debatarrangement

- i samarbejde med Gigtskolen og Senior i Bevægelse.

 

Torsdag d. 22. november kl. 16.30 - 19.00

I DGI-byen, lokale "Forsamlingshuset"

 

TILMELDING GENNEM DGI-BYENS RECEPTION ( tlf. 33 29 80 00)

Oplys navn, telefonnummer, antal pladser og arrangement.

 

 

 

 

Samtaler på kanten

Får vi nok for kulturkronerne?

 

Clement Kjersgaard styrer slagets gang med hjælp fra skuespiller Kristian Halken, når politikere, kunstnere og borgere tager temperaturen på kulturen i Nordsjælland.

 

Der bliver ikke lagt fingre imellem, og vi glæder os til en livlig debat i panelet såvel som fra publikum, når vi lader mikrofonen gå rundt i salen. Undervejs vil et hold skuespillere på satirisk vis spejle debatten med teatersport, hvor også publikum får mulighed for at levere forslag. Alle er velkomne, og Spisehuset har naturligvis ”Bankekød” og ”Rævekage” på menukortet denne dag.
 

I samarbejde med LOF, Seniorhøjskolen og Snekkersten Husflid.

 

 

 

 

 

Foredrag ved professor og reumatolog

Henrik Galbo

Onsdag d. 26/9-12 kl. 16.30 i Vanløse Kulturhus,

Frode Jakobsens Plads 4, 1. sal.

2720 Vanløse

Kr. 100,-

 

Henrik Galbo er professor og reumatolog ved Reumatologisk Afdeling på Rigshospitalet.

Udover at være specialist i gigt- og rygsygdomme, er han også intern mediciner og tilknyttet Nordic Health Clinic, som har et tæt samarbejde med Gigtskolen. Henrik kommer og fortæller om det sidste nye indenfor gigtforskning, samt gennemgår de reumatologiske sygdomme og deres behandling. Der bliver under debatten mulighed for at stille spørgsmål.

                               

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kom til foredrag med

Per Larsen

Tirs. d. 22/5-12 kl. 16.30 i Vanløse Kulturhus,

Frode Jakobsens Plads 4, 1. sal.

2720 Vanløse

På kanten af livet

Per Larsen har bl.a. stået i spidsen for efterforskningen 1988-91 af Blekingegade-sagen og af kriminaliteten i forbindelse med rockerkrigen 1996-97. Per Larsen har ofte optrådt som talsmand for politiet i medierne. Snart 40 år blev det til i politiet, og vi kender bl.a. Per Larsen fra alle kampe mod f.eks. autonome og bandemedlemmer. Per Larsen vil også løfte sløret for nogle af politiets store opgaver, herunder gennembruddet i Blekingegade-bande sagen.

I 2008 måtte chefpolitiinspektøren ud i en anderledes og ikke mindre hård kamp – nemlig kampen mod kræft. Per Larsen fik konstateret kræft i den ene nyre, og senere fik han så konstateret kræft i binyren. Han er begge gange blevet opereret, inden sygdommen har nået at sprede sig. Per Larsen fortæller således også om, hvordan han har tacklet sin kamp mod kræften.

Per Larsen er jovial og oprigtig, når han medlevende og med en altid positiv tilgang fortæller om sit liv og levned. Det er bestemt ikke kedeligt, men derimod interessant, spændende og frem for alt vedkommende og humoristisk.


Peter Bangs Vej 1, indg. 5, 2000 Frederiksberg, Tlf.: 4976 3100 kontor@gigtskolen.dk
 
Vi har telefontid mandag, tirsdag & torsdag kl. 10 - 12