Søndag den 6. november kl. 13 – 17
i Industriens Hus, H.C. Andersens Boulevard 18, 1787 Kbh V.
Ansvarlig for arrangementet:
Paul Lyngbye, kommunikationschef, tlf. 33 25 05 63, e-mail: paul@lyngbye.net
Emballage historie nr. 1
På vej til træning i varmtvandsbassin skal jeg lige tanke benzin på bilen. Det er ikke nemt at skrue dækslet af. Ej heller at få pistolen ud af standeren, den er egentlig også tung og uhandy (pust, støn, AV). ”Snupper” en dunk sprinklervæske i farten.
Endelig inde i en varm bil igen.
Er næsten nået frem, yes ! Jeg var jo godt klar over det da jeg nuppede dunken. Jeg skal bare igennem krydset, dyt dyt ja ja jeg kører nu, det er bare lidt svært at se ud af forruden, ups nå, undskyld. Føler mig lidt som Harry, ham for reklamen.
Triller ind på parkeringspladsen, heldigt der er en der er ved at låse sin bil op. ”Undskyld vil du ikke hjælpe mig med skruelåget på min lille dunk”. Jubiie tilbage til bilen. Pust støn AV fik kølerhjælmen op på min gamle Volvo. Det er blevet koldt og begynder at sne, nå af med proppen, åh så koldt det er, mine hænder gør fandens ondt. Jeg får dog hældt noget i beholderen og resten lander på gaden, jeg kan nå hjem. Godt så.
Lykkelig er jeg, smider dunken på bagsædet, går om foran bilen OG åh kan næsten ikke nå op efter kanten på kølerhjelmen, det gør ondt at strække armene. Får fat BUM hummm, jeg prøver igen???????? Den vil fandme ikke i, sparker til dækket, fyrer alle bandeordne jeg kender af. AV det var dumt, AV min fod.
Der er ved at være tomt på parkeringspladsen ,hummm der kommer nok snart nogen. Men nej. Måske skal der bare noget tungt til??? Jeg ser mig omkring ’ik nogen, jeg kaster min store r.. op på kølerhjælmen, klask, åh hjælp, jeg glider bare ned på asfalten. Lander på fødderne, men AV mine ankler. Ser hurtigt fra side til side, der var ingen der så det TI HI. Sunder mig lidt, er der nogen, kaster endnu en gang min krop op på kølerhjælmen AV Av AV er driv våd af sne og slud, blå i hovedet både af kulde og raseri.
Kravler ind i den gamle Volvo, tuder lidt og siger snøftende til den at det ikke er dens skyld, det er også bare gigten. Ringer til min mand, hvad skal jeg gøre. Så så skat, kør du nu bare hjem der sker ikke noget, der er en krog der har fat selv om kølerhjelmen ikke er rigtig lukket.
Hjemad går det af hovedvejen, det er myldretid. Sprinklervæske, visker, yes det kører.
ÅÅH lufttrykket fra den modkørende trafik får Volvoens kølerhjelm til at vippe faretruende.
BUM op flyver ”næbet” på Volvoen, lastbilen får fingeren, og Volvoen besked på at flætte næbet. Tænke, tænke. Jeg må hellere finde en alternativ rute. Det var bedre, på de små veje er der næsten ingen trafik, og jeg lister hjem.
Helt udmattet kravler jeg ud af bilen, ønsker jeg havde en dør som de har i supermarkedet, nå jeg får låst op, og kommer ind. Nu skal jeg også se at få lavet aftensmad. Hiver varerne frem fra køleskabet, SUK SUK jeg giver op, ’ka ’ik få kyllingen ud af plast æsken, den der boble ting. NEJ min mand må lave maden.
Vi hygger os på pizzariaet, dejligt med lys på bordet, ser ud på de dalende snefnug, tænker tager kampen op mod emballagen igen i morgen. Håber ikke der er nogen børnesikrede skruelåg der skal åbnes.
Indsendt af: Bente Jessen.