Søndag den 6. november kl. 13 – 17
i Industriens Hus, H.C. Andersens Boulevard 18, 1787 Kbh V.

Ansvarlig for arrangementet:
Paul Lyngbye, kommunikationschef, tlf. 33 25 05 63, e-mail: paul@lyngbye.net

Emballage historie nr. 2

Lige et par små linjer vedr. ”Emballage”. At plukke enkelte ting ud er svært, da det, for mit vedk. er det hele, skønt jeg har alle hjælpemidler der kan købes, har sågar haft en ”Ergonom” hjemme for at se om der var noget jeg manglede – det var ikke tilfildet – havde oven i købet en ting Ergonomen aldrig havde set.

Men lad mig tage en dag, onsdag i denne uge, hvor min hjemm.hjælp kommer kl. 12.30, så formidd. brugte jeg til at lægge medicin (tabl.) i dosis pk. til 2 uger ad gangen. Det tog mig 3 timer 10 minn., det sværeste tilfælde er – jeg får et præparat der hedder ”Catapresan” det gives til mange sygdomme jeg får det p.g.a. min nervegigt i hænderne, – 3 tabl. pr. dag, sender en blister pk. med så du kan se, at det er en stor farce – at få disse små blå djævle ud af deres pk. (Emball.) for ikke at sige hvor mange man taber på gulvet – de kommer op i støvsugeren. I dette tilfælde (Catapresan) – må Emball.industrien simpelthen mangle en vigtig del af hjernen.

Efter dette skal jeg have min frokost 2 halve, da jeg er diabetiker skal det være magert pålæg – tager det frem og så kommer vi til Emball. igen – for hvordan får en gigtpatient fat i den mm. lange trekantsnip? – det ender med at jeg klipper pk. op, har mistet tålmodogheden vedr. pålægspk. Kl. er 12.30 – min store – stærke hj. hjælper kommer – det første vi gør er at handle – for så husker jeg at få hj. hj. til at åbne de ting jeg ikke har værktøj til.

Vi køber ind bl.a. blomstergødning, vel hjemme sættes umulige indpk. op på køkkenbordet – det hele går næsten som det plejer, - indtil Nicolai kommer til blomstergødb´ningen – jeg hører ham bruge store bogstaver – uha tænker jeg – og undskylder det med at den ellers blide Nicolaii nok er lidt stresset i dag – hører ham blive rigtig hidsig og råbe ”hvordan i h.h.h. er det muligt at få en emball. op hvor man først skal trykke låget – samtidig trykke de 2 glatte flader på siderne ind og samtidig dreje rundt ja, det var lidt af en rebud for alm. mennesker – men her stod vi overfor et ”GENI” der havde produceret en emballage hvor man skulle bruge 3 arme samtidig, hvis det skulle gå til som anvist – værktøjskassen kom frem, ja – Nicolai giver ikke så let op først blev en Vandpumpetang brugt, intet resultat, så blev en syl og hammer fundet frem – for op skulle ”EMBALL”. Jo, vi måtte ud på altanen det kunne jo sprøjte over det hele, - men AK – der kom end ikke et lille bitte hul, da var det slut på min tålmodighed vedr. Emball. Industri. Jeg tog resolut ”BLOMSTERGØDNINGEN” og smed den ud. – og vil nu belønne dette ”Emball. GENI” ved ikke at købe dette produkt mere.
Jeg kunne skrive bøger vedr. emball. Men til hvad nytte? Det er jo ikke indmaden vi betaler for – men emball.

Du kan bare smide Catapresanen ud når du har set den.

PS. Vil gerne spørge ”Hjerne Madsen” hvilken del af min hjerne der er defekt i forhold til Emball. Industrien?

Indsendt af: Ulla Lund.