Af Peter Lund Madsen, "Hjerne-Madsen".

(Artiklen blev bragt som foromtale oktober 2005 i Gigtforeningens blad "Ledsager", s. 32 - 33.)

Dengang menneskehjernen blev skabt var der ikke tænkt på emballage.

Menneskets udviklingshistorie starter nede i det centrale Afrika for godt 5 millioner år siden. Vi stammer fra aberne, og på det tidspunkt hvor mennesket udviklingshistorie tager sin begyndelse, går det rigtigt godt.
Aberne bor i træernes toppe og deroppe er der trygt og godt. Der er kun få rovdyr. Frugter og insekter er der nok af. Man behøver ikke at gemme mad til senere.

Dengang var der ikke brug for emballage. Men så indtræffer der en katastrofe nede i Afrika. Regnskoven i det østlige Afrika forsvinder og nu er der pludselig en masse aber der får et problem på halsen. Regnskoven er væk og nu skal aberne til at leve nede på savannen i det høje græs. Det er ikke uden problemer, for når man løber rundt på fire ben i savannens høje græs så kan man ikke se ud over græstoppene; man kan ikke se rovdyrene når de nærmer sig. Ikke før det er for sent. Det er ikke godt. Der forsvinder rigtigt mange aber på den konto.

Naturen har et problem, og som altid når naturen har et problem, så må naturen finde på. Og i dette tilfælde lærer naturen nogle af aberne i Østafrika at gå på to ben. Og det er en rigtig god ide. For når man går rundt på to ben nede i det høje græs på savannen, så kan man se ud over græstoppene, og så kan man i god tid se rovdyrene nærme sig.
Når man er abe og skal bo på savannen, så er det en rigtig god ide at gå på to ben. Og det gør de så, går på to ben. Det første skridt på rejsen fra abe til menneske, er at der er aber der lærer at gå på to ben.

Disse vore allerførste forfædre er for længst uddøde, men de har et navn, De hedder Australopethicinere eller på dansk – måske mere poetisk – Sydaber. Sydaberne kunne gå på to ben, men så er det også sagt. Hjernemæssigt skete der ikke rigtigt noget, og vi må tro, at de var fuldstændigt lige så dumme som chimpanserne er det den dag i dag. Og emballage det havde de ikke brug for.

Men udviklingen standser heldigvis ikke her. Den fortsætter nede i Afrika.
Alt betydningsfuldt der er sket i menneskets udviklingshistorie er foregået nede i Afrika. Det er her vi kommer fra. Afrika.
Alle mennesker på hele jorden kommer fra Afrika. En dag for godt 60.000 år siden står det moderne menneske, fuldbårent, nede i Afrika, klar til at rejse ud i verden. Og det er lige netop, hvad vi gør.
Vi mennesker befolker hele jorden, og vi har en mægtig succes. Alle kontinenter indtages. Vi spreder os ud over det hele. Men vi har stadig, ikke i nævneværdigt omfang brug for emballage. Vi mennesker er i de første mange år, vi er her på jorden, jægere og samlere. Vi lever af de rødder vi kan finde, og de dyr vi kan jage. Vi gør det med stor finesse.
De avancerede jagt våben er kommet til, men det er, må man gå ud fra, ikke de fine fornemmelser, der præger foretagendet. Det med sidste salgsdag, det er ikke rigtigt oppe i den tid. Det er der ikke overskud til. Kød er kød, også selvom det har en tanke eller to. Bevares, man pakker tingene ind, men egentlige forråd er der ikke tale om. Der er ikke den store brug for emballage.

Behov for emballage kommer først til sammen med menneskehedens første rigtigt store opfindelse. Landbruget.
For godt 10.000 år siden finder man - nede i Mesopotamien, i det nuværende Irak - på noget. Man begynder at dyrke jorden og holde husdyr. Og det er en revolutionerende ide.
Med landbruget får man mulighed for sætte sig ud over årstidernes magt. Nu kan man selv styre fremstillingen af fødevarer. Man kan så om foråret, høste om sommeren og så gemme noget af udkommet til de hårde vintermåneder. Mennesket bliver med landbruget mere uafhængigt af årstidernes skifte.
Livet bliver mere sikkert og mange mennesker kan brødfødes på et lille areal.

Med landbruget opstår bydannelsen og den moderne civilisation.
Landbruget er en revolution i mennesket kulturhistorie. Og der er også her, at det store behov for emballage opstår. Kornet og kødet skal nemlig opbevares fra sommer til vinter og det kræver emballage. Med landbruget og civilisationen opstår behovet for avanceret emballage. Og den udvikling er så fortsat lige siden.
Jo mere avanceret vore kultur er blevet, jo mere vi frigør os fra naturens luner, jo større er behovet for effektiv emballage blevet.
I dag i Danmark spiser vi stort set kun ting der har været pakket ind. Alt købes i butikker pakket i emballage.
Emballagen gør det muligt for os at købe mælk, hvor vi nøjagtigt kender sidste salgsdag og få det transporteret hjem uden at vi får pletter på tøjet. Emballagen gør vores hverdag som moderne mennesker mulig. Vi skal være meget glade for emballagen, for den er en uomgængelig del af den moderne civilisation.

Men en ting skal vi huske på, og det er at menneskekroppen; den var her først! Emballagen den er kommet til lang tid efter, at vi mennesker opstod der nede i Afrika for godt 60.000 år siden. Menneskekroppen var her altså først, og det er emballagen, der skal laves så den passer til menneskekroppen – ikke omvendt. Det er ikke nok at papkassen er billig at fremstille og effektiv til at holde bakterier ude, den skal også være nem at åbne og lukke. Emballage skal være effektiv, men den skal også konstrueres, så den passer til menneskekroppen. Den var her først.