Lær at leve med kronisk sygdom

Kursusinformationer

 

Har du en kronisk sygdom?

Har du generende symptomer, som du gerne vil have hjælp til at   håndndtere?

Har du brug for inspiration til at leve en mere aktiv hverdag?

 

Fælles problemer og fælles løsninger

Mennesker med kronisk sygdom har ofte de samme bekymringer og problemer i hverdagen, selv om de lider af forskellige sygdomme.

 

Formålet med kurset er at give dig inspiration til, hvordan du kan tackle de bekymringer og problemer, som følger med kronisk sygdom – sådan at du får mere ud af hverdagen. Ofte vil de løsninger og teknikker, man finder frem til på kurset, være fælles, fordi problemerne er fælles.

 

Du kan deltage

Alle voksne med en kronisk sygdom kan deltage i kurset, hvis det er oprettet i din patientforening eller kommune. Der er ca. 15 kursister på hvert hold.

 

Alle er lige – også instruktøren

Det er et afgørende princip, at alle er lige på kurset. Det indebærer, at det er mennesker med kronisk sygdom, der underviser andre med kronisk sygdom. Instruktøren ved altså, ”hvor skoen trykker”, og hvordan det føles, når sygdom sætter begrænsninger i hverdagen.

 

Ud over at kende problemerne indefra har instruktørerne gennemført en systematisk uddannelse, der gør dem i stand til at lede kurser for mennesker med kronisk sygdom.

 

Sådan forgår det

Jeres arbejdsform på kurset vil veksle imellem foredrag fra instruktørerne, gruppediskussion, afspændingsøvelse og individuelt arbejde.

Det gælder ikke om at skulle præstere noget bestemt. Og du vil ikke blive udsat for prøver eller eksamen af nogen art.

 

Ingen talepligt

På kurset vil I komme ind på emner, som er aktuelle for dit liv og din situation. Men du vil ikke blive presset til at

 

fortælle mere om dig selv, end du selv ønsker. Du kan nøjes med at lytte, hvis du har det bedst med dét.

 

Men tavshedspligt

Til gengæld skal det, der bliver sagt på kurset, behandles fortroligt.

Det betyder at du ikke må fortælle videre, hvad du får at vide om medkursisternes private forhold.

 

Der arbejdes med problemløsning

På kurset arbejdes der med følgende emner: 

 

 

At genkende symptomer

Muskelafspænding

Fysisk aktivitet

Negative følelser

Kommunikation

Medicinforbrug

At sætte sig mål – lave handlingsplaner

Gode kostvaner

Mestring af træthed og smerter

Problemløsning

Valg af behandlingsmuligheder

Fantasirejser

 

  

Medbring selv lidt frugt el. lign.

 

Til kurset bruges bogen

”Patientuddannelse – lær at leve med kronisk sygdom”.

 

Yderligere oplysninger om kurset og undervisningssteder:

www.patientuddannelse.info

 

 


Bernhard Bangs Allé 39, 1.sal, 2000 Frederiksberg, Tlf.: 4976 3100 kontor@gigtskolen.dk
 
Vi har telefontid mandag, tirsdag & torsdag kl. 10 - 12