Kursusinformation

 

 

"Lær at leve med kronisk sygdom"

med fokus på trivsel i hverdagen 

Kursus til mennesker med kronisk sygdom - på tværs af diagnoser.
 
Hvem kan deltage?
 
Kurset henvender sig til voksne, der har en kronisk sygdom eller er pårørende til én med kronisk sygdom. Du kan søge yderligere oplysning om "lær at leve med kronisk sygdom" på hjemmesiden www.patientuddannelse.info Der er ca. 12 deltagere pr. kursus. Frederiksberg borgere har første prioritet til deltagelse.
 
Alle er lige - også instruktøren
 
Det er et afgørende princip, at alle på kurset kender til det at have en kronisk sygdom. Det indebærer, at det er mennesker med kronisk sygdom, der underviser.
Ud over at kende problemerne indefra har instruktørerne gennemført en systematisk uddannelse, der gør dem i stand til at lede kurser for mennesker med kronisk sygdom.
 
Fælles løsninger på fælles problemer
 
Mennesker med kronisk sygdom har ofte de samme bekymringer og problemer i hverdagen, selv om de lider af forskellige sygdomme. En kronisk sygdom udfordrer din evne til at håndtere de konsekvenser, som sygdommen har for dit liv - arbejdsmæssigt, socialt og praktisk.
 
Formålet med kurset
 
Formålet med kurset er at du får øget inspiration til, hvordan du kan tackle de problemer og udfordringer, som følger med kronisk sygdom - sådan at du får mere ud af hverdagen. På kurset arbejdes der bl.a. med følgende emner:
 
Fysisk aktivitet
Vanskelige følelser
Kommunikation
Medicinhåndtering
Mestring af smerte/træthed
Valg af behandlingsmetoder
Problemløsning
Fantasirejser
 
Kurset vil veksle imellem foredrag fra instruktørerne, gruppediskussion, øvelser og individuelt arbejde.
 
Ingen talepligt, men tavshedspligt
 
 
Praktiske oplysninger
 
Kurset er et samlet forløb over 6 uger med undervisning én gang om ugen á 2½ times varighed pr. gang.
 
Der serveres kaffe, te og frugt i pausen.
 
I efteråret 2009 afholdes 1 kursus i Café Kram, Peter Bangsvej 1, indgang G
 
Kursusafgiften inkl. kursusmateriale og forplejning er kr. 155,-
 
Kursusstart: Torsdag d. 29. Oktober 2009 kl. 11.30 og herefter de efterfølgende 5 torsdage samme tid.
 
For yderligere information eller tilmelding - kontakt:
 
Frederiksberg Sundhedscenter, tlf.: 38 21 54 00,

 


Nørregade 41, 4. sal, 1165 København K, Tlf.: 4976 3100, Fax: 4976 3101, kontor@gigtskolen.dk
 
Vi har telefontid mandag, tirsdag & torsdag kl. 10 - 12