Foredrag - Leif Davidsen - Requiem for Rusland
Tilmeld
Leif Davidsen – Requiem for Rusland
Hvordan kunne optimismen efter Sovjetunionens sammenbrud blive afløst af et autoritært styre, krig i Ukraine og et stadig mere konfliktfyldt forhold til Vesten?
Med udgangspunkt i sin nye spændingsroman Requiem for Rusland fortæller Leif Davidsen om Ruslands dramatiske udvikling gennem de seneste årtier. Romanen følger Tor Alexandr Arnborg og skildrer de svære valg, loyaliteter og menneskelige konsekvenser, der opstår, når krig og storpolitik griber ind i almindelige menneskers liv.
Leif Davidsen har gennem mere end 30 år besøgt og beskæftiget sig med Rusland som både journalist og forfatter. I foredraget deler han sine egne oplevelser og giver et personligt og nuanceret indblik i et land, der har gennemgået store forandringer.
Glæd dig til at høre om
- Baggrunden for romanen Requiem for Rusland
- Ruslands vej fra spirende demokrati til diktatur og krig
- Krigen i Ukraine og dens betydning for Rusland og resten af Europa
- De politiske og menneskelige dilemmaer, som præger landet
- Leif Davidsens mange rejser og erfaringer fra Rusland
- Hvordan virkelige begivenheder bliver til fiktion
Foredraget giver både historiske perspektiver og en større forståelse af det Rusland, vi ser i dag. Undervejs bringer Leif Davidsen sin store viden i spil og fortæller om de oplevelser og begivenheder, der har inspireret hans forfatterskab.
Efter foredraget bliver der mulighed for at stille spørgsmål og deltage i debatten.
Undervisningssted
Praktisk information
- Hold nr:
- 26200013
- Første møde:
- 24.11.26 kl. 19:00
- Mødegange:
- 1
- Lektioner:
- 1
Pris
- Pris
- DKK 195,00