Debat - Nøjsom v/ Trine Baadsgaard

Trine Badsgaard

OBS Der er 4 flade trin for at komme frem til lokalet.

Mange af os er for alvor begyndt at kigge på vores forbrug. Den gode nyhed er, at der er masser af knapper, vi kan skrue på, for at få råd til det, vi gerne vil. Det betyder bare, at vi skal være mere bevidste og undvære det, der ikke er vigtigt. Det handler om bæredygtighed – og mere luft i budgettet!

Alt dét fortæller Trine Baadsgaard om i sit foredrag Nøjsom. Hun startede selv for over 10 år siden, fordi hun brugte for meget og fik for lidt ud af sine penge. Hun var blevet ligeglad. Hun smed for meget mad ud, var ligeglad om lyset var tænd og købte tøj i hovedløse mængder.

Hun besluttede sig for at se tilbage og dermed erkende, at man ikke kan få alt. Hun sagde god dag til en erkendelse af, at luksus er fedt. Bare ikke hver dag! I dag lever hun af at skrive bøger, lave foredrag og forløb for mennesker, der ligesom hende selv, har brug for at gribe deres forbrug an på en ny måde.
Det er det, vores forfædre ville kalde nøjsomhed. At være bevidst om, at vi skal passe på vores ressourcer, for klimaets skyld og nu også for vores pengepungs skyld.

Hvis vi bare bruger penge uden at tænke over, hvordan de giver os værdi, smuldrer de let mellem hænderne på os: Frugt og slik på en tankstation, to-go-kaffe, vand på flaske, elektriske apparater der ikke bliver slukket, selvom de ikke bliver brugt, en dobbeltforsikring og overskudsmad der ryger i skraldespanden.
I sit højaktuelle foredrag Nøjsom fortæller Trine Baadsgaard:

Hendes egen historie om at gå fra storforbruger til nøjsomheds-nørd. Om forskellen på nøjsomhed og nærighed og om fire strategier du kan bruge for at få mere luft i budgettet. Du får også helt konkrete tips & tricks til, hvilke knapper du kan skrue på i dit forbrug

Der bliver selvfølgelig rig mulighed for at stille spørgsmål undervejs.

Trine Baadsgaard er forfatter, journalist, foredragsholder og kommunikationsrådgiver.

Hun er forfatter til de to bøger Nøjsom – hundredvis af genveje til bæredygtighed og luft i budgettet samt Et år uden overforbrug – en livsnyders guide til 52 uger uden alt det unødvendige. (Forlag: Gyldendal)

Med Trine Baadsgaards foredrag Nøjsom får du:

• Kørekort til et enklere forbrugsmønster, med større livskvalitet
• Gode og bundsolide råd til at strække husholdningsbudgettet
• En spændene personlig beretning fra en kvinde der har taget aktiv stilling til sit liv

 

Undervisningssted

Kildeskovshallen
Adolphsvej 25
2820 Gentofte
Mødesal

Praktisk information

Hold nr:
24200005
Første møde:
4.09.24 kl. 18:30
Mødegange:
1
Lektioner:
1

Pris

Debat
DKK 50,00
  • Onsdag 4.09.24 kl. 18:30 - 19:45

    Sted: Kildeskovshallen
    Adolphsvej 25

    Lokale: Mødesal

Debatarrangement